6:1 Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;

6:2 (han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

6:3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

6:4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,

6:5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,

6:6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,

6:7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;

6:8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;

6:9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

6:10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

6:11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

6:12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

6:13 Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!

6:14 Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

6:15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

6:16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."

6:17 "Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"