3:1 En Bøn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.

3:2 HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Årenes Løb, åbenbar dig i Årenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!

3:3 Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. - Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.

3:4 Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgår Stråler; der er hans Vælde i Skjul.

3:5 Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.

3:6 Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.

3:7 Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.

3:8 Er HERREN da vred på Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem på dine Heste og dine Vogne drøner.

3:9 Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. - Sela. Du kløver Jorden i Strømme,

3:10 Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.

3:11 Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.

3:12 I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.

3:13 Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela.

3:14 Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Høvdinger splittes.

3:15 Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.

3:16 Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier på Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.

3:17 Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Fårene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.

3:18 Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.