19:1 Så tog Job til Orde og svarede:

19:2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

19:3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

19:4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

19:5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

19:6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

19:7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

19:8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

19:9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

19:10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

19:11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

19:12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

19:13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

19:14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

19:15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

19:16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

19:17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

19:18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;

19:19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

19:20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

19:21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

19:22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

19:23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

19:24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

19:25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

19:26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

19:27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

19:28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"