Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - JOB 30

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP

    30:1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

    30:2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

    30:3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

    30:4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

    30:5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

    30:6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

    30:7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

    30:8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

    30:9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

    30:10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

    30:11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

    30:12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

    30:13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

    30:14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

    30:15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

    30:16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

    30:17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

    30:18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

    30:19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

    30:20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

    30:21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

    30:22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

    30:23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

    30:24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

    30:25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

    30:26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

    30:27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

    30:28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

    30:29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

    30:30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

    30:31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine