37:1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

37:2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

37:3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

37:4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

37:5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

37:6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!" For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

37:8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

37:9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

37:10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

37:11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

37:12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

37:13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

37:14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

37:15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

37:16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

37:17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

37:18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

37:19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

37:20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

37:21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

37:22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

37:23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;