Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - MARK 1

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP

    1:1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,

    1:2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

    1:3 Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

    1:4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.

    1:5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder

    1:6 Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

    1:7 Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

    1:8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."

    1:9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

    1:10 Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;

    1:11 og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

    1:12 Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.

    1:13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

    1:14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

    1:15 og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"

    1:16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

    1:17 Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."

    1:18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

    1:19 Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus`s Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

    1:20 og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

    1:21 Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

    1:22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

    1:23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt

    1:24 og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

    1:25 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"

    1:26 Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.

    1:27 Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."

    1:28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

    1:29 Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas`s Hus med Jakob og Johannes.

    1:30 Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

    1:31 og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

    1:32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,

    1:33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.

    1:34 Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

    1:35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:

    1:36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

    1:37 Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."

    1:38 Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."

    1:39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

    1:40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."

    1:41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"

    1:42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

    1:43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt

    1:44 og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"

    1:45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine