Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - PROVERBS 21

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP

    21:1 En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen, hvor han vil.

    21:2 En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.

    21:3 At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.

    21:4 Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

    21:5 Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk, får kun Tab.

    21:6 At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer.

    21:7 Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.

    21:8 Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.

    21:9 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.

    21:10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

    21:11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab.

    21:12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

    21:13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.

    21:14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme.

    21:15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel.

    21:16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

    21:17 Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.

    21:18 Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.

    21:19 Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.

    21:20 I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.

    21:21 Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.

    21:22 Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.

    21:23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -

    21:24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.

    21:25 Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille.

    21:26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

    21:27 Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.

    21:28 Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

    21:29 Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.

    21:30 Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.

    21:31 Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine