31:1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

31:2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

31:3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

31:4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

31:5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

31:6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

31:7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

31:8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

31:9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

31:10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

31:11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

31:12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

31:13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

31:14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

31:15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

31:16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

31:17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

31:18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

31:19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

31:20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

31:21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

31:22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

31:23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

31:24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

31:25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

31:26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

31:27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

31:28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

31:29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

31:30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.