Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - PROVERBS 6

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP

    6:1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

    6:2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

    6:3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

    6:4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

    6:5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

    6:6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

    6:7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

    6:8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

    6:9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

    6:10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

    6:11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

    6:12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

    6:13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

    6:14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

    6:15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.

    6:16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

    6:17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

    6:18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,

    6:19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

    6:20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

    6:21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

    6:22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

    6:23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

    6:24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

    6:25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

    6:26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

    6:27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

    6:28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

    6:29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

    6:30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?

    6:31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

    6:32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;

    6:33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

    6:34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;

    6:35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine