103:1 Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

103:2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

103:3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

103:4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

103:5 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

103:6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

103:7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

103:8 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

103:9 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

103:10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

103:11 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

103:12 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

103:13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

103:14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

103:15 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

103:16 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

103:17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

103:18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

103:19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

103:20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

103:21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.