Bad Advertisement?
News / Reviews:
Are you a Christian?
Online Store:
 |
|
 |
DANISH BIBLE - PSALMS 119
PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP
119:1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
119:2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
119:3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
119:4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
119:5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
119:6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
119:7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
119:8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
119:9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
119:10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
119:11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
119:12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
119:13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
119:14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
119:15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
119:16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
119:17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
119:18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
119:19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
119:20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
119:21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
119:22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
119:23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
119:24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
119:25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
119:26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
119:27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
119:28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
119:29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
119:30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
119:31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
119:32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
119:33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
119:34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
119:35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
119:36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
119:37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
119:38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
119:39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
119:40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
119:41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
119:42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
119:43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
119:44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
119:45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
119:46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
119:47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
119:48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
119:49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
119:50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
119:51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
119:52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
119:53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
119:54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
119:55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
119:56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
119:57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
119:58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
119:59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
119:60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
119:61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
119:62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
119:63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
119:64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
119:65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
119:66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
119:67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
119:68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
119:69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
119:70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
119:71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
119:72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
119:73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
119:74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
119:75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
119:76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
119:77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
119:78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
119:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
119:80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
119:81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
119:82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
119:83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
119:84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
119:85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
119:86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
119:87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
119:88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
119:89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
119:90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
119:91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
119:92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
119:93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
119:94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
119:95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
119:96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
119:97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
119:98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
119:99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
119:100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
119:101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
119:102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
119:103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
119:104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
119:105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
119:106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
119:107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
119:108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
119:109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
119:110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
119:111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
119:112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
119:113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
119:114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
119:115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
119:116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
119:117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
119:118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119:119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
119:120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
119:121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
119:122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!