144:1 Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

144:2 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

144:3 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

144:4 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

144:5 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

144:6 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

144:7 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

144:8 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

144:9 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

144:10 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

144:11 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

144:12 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

144:13 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

144:14 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.