27:1 HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

27:2 Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

27:3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

27:4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

27:5 Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.

27:6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

27:7 HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!

27:8 Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE;

27:9 skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

27:10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

27:11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

27:12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.

27:13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -