32:1 Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:

32:2 saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

32:3 Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

32:4 thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

32:5 Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

32:6 Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

32:7 Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

32:8 Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

32:9 Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

32:10 Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.