41:2 Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

41:3 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

41:4 På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

41:5 Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

41:6 Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

41:7 Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

41:8 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

41:9 "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

41:10 Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

41:11 Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

41:12 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

41:13 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.