Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - PSALMS 78

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP

    78:1 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

    78:2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

    78:3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

    78:4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

    78:5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

    78:6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

    78:7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

    78:8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

    78:9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

    78:10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

    78:11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

    78:12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

    78:13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

    78:14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

    78:15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

    78:16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

    78:17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

    78:18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

    78:19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

    78:20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

    78:21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

    78:22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

    78:23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

    78:24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

    78:25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

    78:26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

    78:27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

    78:28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

    78:29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

    78:30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

    78:31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

    78:32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

    78:33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

    78:34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

    78:35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

    78:36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

    78:37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

    78:38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

    78:39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

    78:40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

    78:41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

    78:42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

    78:43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

    78:44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

    78:45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

    78:46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

    78:47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

    78:48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

    78:49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

    78:50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

    78:51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

    78:52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

    78:53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

    78:54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

    78:55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

    78:56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

    78:57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

    78:58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

    78:59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

    78:60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

    78:61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

    78:62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

    78:63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

    78:64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

    78:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

    78:66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

    78:67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

    78:68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

    78:69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

    78:70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

    78:71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

    78:72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine