2:1 Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje

2:2 Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

2:3 Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

2:4 Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.

2:5 Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.

2:6 Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.

2:7 Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

2:8 Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

2:9 Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

2:10 Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!

2:11 Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,

2:12 Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;

2:13 Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,

2:14 min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

2:15 Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

2:16 Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;