36:2 Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

36:3 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

36:4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

36:5 på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

36:6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

36:7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

36:8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

36:9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

36:10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

36:11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

36:12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.