Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - PSALMS 37

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP

    37:1 Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

    37:2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

    37:3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,

    37:4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

    37:5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind

    37:6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

    37:7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

    37:8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

    37:9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

    37:10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

    37:11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

    37:12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

    37:13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

    37:14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

    37:15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

    37:16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

    37:17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

    37:18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

    37:19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

    37:20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

    37:21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

    37:22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

    37:23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;

    37:24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

    37:25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

    37:26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

    37:27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;

    37:28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

    37:29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

    37:30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

    37:31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

    37:32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

    37:33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

    37:34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

    37:35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

    37:36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

    37:37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

    37:38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

    37:39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

    37:40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine