89:2 Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

89:3 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

89:4 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

89:5 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

89:6 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

89:7 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

89:8 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

89:9 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

89:10 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

89:11 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

89:12 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

89:13 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

89:14 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

89:15 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

89:16 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

89:17 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

89:18 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

89:19 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

89:20 Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

89:21 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

89:22 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

89:23 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

89:24 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

89:25 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

89:26 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

89:27 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

89:28 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

89:29 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

89:30 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

89:31 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

89:32 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

89:33 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

89:34 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

89:35 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

89:36 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

89:37 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

89:38 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

89:39 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

89:40 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

89:41 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

89:42 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

89:43 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

89:44 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

89:45 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

89:46 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

89:47 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

89:48 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

89:49 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

89:50 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

89:51 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

89:52 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.